Illustreret pragtudgave af "Frygt og bæven" fra 1843, hvor Kierkegaard bl.a. dykker ned i fortællingen om Abraham og Isak og stiller spørgsmål om pligt og etisk ansvar. For filosofi- og kunstinteresserede.
Bogen indeholder hele teksten fra "Frygt og bæven" i A4 format, med tekststørrelse i 16-72 punkt, samt nye farveillustrationer i kunstneren Ole Sporrings billedsprog. Tegningerne udgør en egen læsning af teksten. Sporring har også tilføjet teksten enkelte understregninger og kommentarer, fx tilføjes Kierkegaards undertitel "Gives der en teleologisk suspension af det etiske" med "på hvis betingelse?". Sporring har tidligere illustreret bl.a. Holbergs Niels Klims underjordiske rejse (Ved Peter Zeeberg).
"Frygt og bæven" viser Kierkegaard fra hans mest fanatiske side og stiller nogle radikale spørgsmål om, hvor langt man er villig til at gå for en sag. Ole Sporrings billedsprog, der tolker sig igennem teksten, med tegneren og kniven som gennemgående figurer, fanger frygteligt præcist det radikale, det dobbeltmoralske og det hensynsløse. Ved siden af det voldsomme og grusomme i bibelens fortælling, optræder der tankbiler og scener fra Abu Ghraib i tegningerne, og fortællingen trækkes eksplosivt og ekspressivt ind i nutidig kontekst. Det er svært ikke at begejstres over denne virkeligt smukke bog.
Værket findes i en lang række udgaver, bl.a. en med moderne retskrivning og med forklarende noter i Frygt og bævenFrygt og Bæven.