Bøger / skønlitteratur til børn / dramatik

Fucking fattig


Beskrivelse


Skuespil. Ungdomsforestilling om to familier, hvor økonomi og krise kradser. Emil og Emma er de unge i familierne. Deres liv indeholder ganske almindelige ungdomsproblemer, men da de er vant til et liv med alle materielle goder, bliver deres liv ganske anderledes. 5 roller (1. kvinde, 1. mand). Varighed ca. 70 min.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. mar. 2017

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 24. mar. 2017

Pludselig ændrer livet sig for de to hovedpersoner, Emma og Emil. Der er finanskrise, og forældrenes troværdighed og økonomi vakler. De to unge, der begge er vokset op med alt, de pegede på, får pludselig andre ting at tænke over. Ungdomsforestilling for alle fra 14 år.

En realistisk ungdomsforestilling om at vokse op i familier, hvor man er vant til at eje mange materielle goder. Emma og Emil, der kender hinanden fra skolen, får sig begge en overraskelse, da deres forældres økonomiske situation forandres drastisk, og alt vakler. Emma kæmper med identitetsproblemer - hvem er hun egentlig? og hvem vil hun gerne være? Hendes mor er fyret men fortæller ikke sandheden. Alle ser op til Emil, der har alt og også har tjek på vennerne. Da forældrene fortæller dem sandheden om deres økonomiske situation, vælter de unges verdener. Både Emma og Emil flygter fra deres familier, der er på vej til at gå i opløsning. De mødes til slut og forenes. Medvirkende 2-5 voksne. Varighed 70 min.

Historien er yderst relevant at se for grupper af unge. Indholdets problematikker om identiteter og værdier i livet lægger naturligt op til efterfølgende samtaler med eleverne. Stykket egner sig umiddelbart ikke til elevernes egen opførelse.

Julie Maj Jakobsen har også skrevet ungdomsstykket: "Voksne kan ikke blive bange". Mærkelig er også et drama, der drejer sig om identitetskriser.



Informationer og udgaver