d. 8. juli 2003
af
af
Torben Bråe Olesen
d. 8. juli 2003
Andreas er 15 år, og hans mor er død for 8 måneder siden. Det er Andreas selv der fortæller om hans mor, savnet og hans forelskelse i Monni, der kommer sammen med skolens sejeste, Tom P. Da historien slutter er Andreas kæreste med Monni, men vejen dertil er grotesk, dramatisk og morsom, og indbefatter at Tom P. hævner sig på Andreas. Historien fortælles med en mild ironisk distance og en underspillet selvhøjtidelighed der danner en fin modvægt til den sørgelige del af historien, da Andreas lader hormonerne tage over midt i sorgen. Tonen rammer fint unges sprog og frisprog. Historien fortælles i et dejligt nuanceret sprog der passer fint til bogens humor og milde distance. Det er en vellykket bog, som rammer bredt og fint, og jeg tror at unge fra 14 år af begge køn vil være interesserede. Flot forside på gul baggrund med sort skrift og et stort rødt papmache hjerte indhegnet med pigtråd. I hjertet er banket et stort søm med et uskarpt polaroid billede. Det dækker sammen med bagsidetekst, som er et citat fra bogen, for indholdet.
