Forfatteren, der er museumsinspektør og lic. scient., skriver i populærvidenskabelig form om, hvor langt man er nået i studiet af fuglesangen. Forskningen fik sit gennembrud i 50'erne medanvendelsen af sonagrafen, der kan omsætte lyd til et grafisk billede, et sonagram, der præcist beskriver fuglenes lydlige adfærdsmønster. Hæftet har bl.a. afsnit om sangindlæring, dialekter og omsangens udformning, design, der hos den enkelte art er afhængig af f.eks. lydomgivelserne og hvem sangen er bestemt for (territorieforsvar eller huntiltrækning). Et afsluttende kapitel har forslagtil selvstudier. Satsen er 2-spaltet og lay-out'et indbydende med farvefotos, tegninger og »sonagrammer«. Litteraturvejledning. Der er i de senere år kommet flere nøgler til bestemmelse affuglesang, men ikke populære beskrivelser af sangen som adfærd siden Bondesens Kommunikation i dyreverdenen (1975). Hæftet kan læses uden andre forudsætninger end almindelig interesse for emnet, ogdet anbefales til allebibliotekstyper, til de mindste enheder evt. efter lokalt behov.