Bøger / skønlitteratur / spænding

Fyrre kister


Beskrivelse


Tegneserie om et førerløst skib, der midt i et uvejr anløber en havn i England. En tolder læser skibets logbog for at finde ud af, hvad der er sket.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. apr. 2020

af

af

Morten Langkilde

d. 14. apr. 2020

Tegneserie om et førerløst skib, der midt i et uvejr anløber en havn i England. En tolder læser skibets logbog for at finde ud af, hvad der er sket. For voksne læsere af spændings- og horrortegneserier.

I slutningen af 1800-tallet anløber skibet Demeter havnen i Whitby. Bortset fra liget af kaptajnen, der er fastspændt til roret, er skibet forladt. Tolderen Holm gennemlæser skibets logbog. Den afslører mystiske hændelser, dødsfald og mistænksom stemning sømændene imellem på skibets færd fra Bulgarien til England, med en last af 40 kister indeholdende jord.

Udmærket tegneserie. Tegningerne er rå og udtryksfulde og underbygger fint historien, der er lige dele spænding og horror. De bærende karakterer er klart beskrevet. Layouts er afvekslende og giver både dynamik og fremdrift til handlingen, der mest foregår i skibets afgrænsede miljø. Farvelægningen understreger flot den dystre stemning.

Tegningerne minder en hel del om Mike Mignolas "Hellboy", hvor første bind er Hellboy - ondskabens frø.