Bøger / faglitteratur


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. maj 2009

af

af

Rikke Bruun

d. 29. maj 2009

Bogen henvender sig til læsere af fx Illustreret videnskab og National geographic, der gerne vil dybere ind i fysikkens verden. Bogen henvender sig primært til voksne, men unge med en vis forhåndsviden kan også få meget ud af bogen.

I dette 6. bind af 12 planlagte titler i det populærvidenskabelige opslagsværk Videnskabens univers er emnet fysikkens verden. Fysikken er grundvidenskaben blandt naturvidenskaberne, og vores hverdag er fyldt med teknologi, som bygger på fysikforskning fx mobiltelefoner og GPS. Bogen er opdelt i 8 kapitler, hvor de 2 første giver overblik over fysikkens grundbegreber og de efterfølgende kapitler beskriver "Atomer og molekyler", "Kernefysik", "Partikelfysik", "Nanoteknologi", "Elektromagnetisme" og "Astrofysik og kosmologi". Der er lagt stor vægt på, at emnerne illustreres med grafiske fremstillinger og mange flotte farvefotos, hvilket gør materialet mere tilgængeligt. Sidst i bogen findes en oversigt over nøgleord samt et register.

Der findes flere bøger indenfor de enkelte emner i fysikkens verden, men denne bog henvender sig til et bredere publikum, der gerne vil have en indførsel i fysikken.

En indbydende og flot illustreret bog om fysikkens verden, der er skrevet i et letforståeligt sprog. Bogen giver en god populærvidenskabelig indførelse i de forskellige emner.