Bøger / faglitteratur / kogebøger

Gå hjem og wok


Beskrivelse


Kogebog med 150 opskrifter fra bl.a. Kina, Thailand, Indien, Indonesien, Sri Lanka og Malaysia.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. nov. 1997

af

af

Elsebeth Kristensen

d. 6. nov. 1997

Mad lavet i wok er nærende, slankende, lækker, hurtig og billig. Så der er grunde nok til, at vi har taget denne tilberedningsmetode til os. Steen Larsens bog giver yderligere argumenter for wokken med et godt og varieret bud på wokkens utallige anvendelsesmuligheder. Her er hurtige retter, der kan fremstilles på under 30 minutter og mere komplicerede, der kræver mere end 1 time. Han starter med kvikretter, og går så over til den traditionelle rækkefølge med småretter og forretter til fisk og diverse kødretter afsluttende med tilbehør, lille råvareleksikon og register. Alt sammen meget grundigt med opskrifter og fremgangsmåder, der ikke kan misforstås, symboler der angiver tidsforbrug og rettens styrke. Bogen er forsynet med et muntert forord af Peder Bundgaard, der også er mester for illustrationerne. Steen Larsen, der er husholdningslærer, har i 1997 også fået udgivet Mad med krudt i. I 1996 og 1997 er der udkommet 8 wokkogebøger, et hurtigt check på "min" kogebogshylde viste ingen titler hjemme, af andre titler kan f.eks. nævnes Lynn Andersens Mere sund mad i wok fra 1996 og Kirsten Skaarups Vegetarisk wok fra 1997.