Fotobog både for læsere som interesserer sig for fotografisk kunst og for de som måske politisk tændes af den aktuelle debat om sociale foranstaltninger for hjemløse, som fx herberger.
"Det kan kolde hjerner ej forstå". Dette smukke citat fra Aakjærs "Jeg er havren", og senere fra Hanne Reintofts bog Det kan kolde hjerner ej forstå, står spontant printet på min indre socialt indignerede lystavle efter at have læst denne fremragende fotobog om hjemløse. Fotografen Holger E. Henriksen har i 6 år været fotografisk gæst i de hjemløses verden. Han skildrer med fotografisk nærvær de hjemløses liv på gaden. På godt og på ondt. For der er mange smil i bogen. Det er smil på trods. For det liv som måske alligevel med stemplet hjemløs i panden og social lavstatus er værd at leve. Som bogens afsnit "Fællesskabet på gaden" forklarer det: "Vi lever alle sammen på lånt tid. Tiden for de lyse stunder på gaden er kort. Derfor leves der også mere intensivt og til tider meget vildt". Katte og hunde fylder tydeligvist meget i den hjemløses verden. Trods social armod er der omsorg og kærlighed, og mulighed for endog et dyrlæge-besøg. Men som forordet understreger: "Der er ingen, der sætter sig et mål om at blive hjemløs". Bogen er udgivet i samarbejde med de hjemløses landsorganisation SAND.
En anden fotobog om hjemløse er Helga C. Theilgaards bog De rodløse, 2010.
En fremragende og bevægende fotobog, der måske kan være med til at røre endog frostbidte hjerner og skabe debat.