Bøger / skønlitteratur / roman

Galgenfrist


Beskrivelse


Psykologisk portræt af den aldrende fanøbo Georg Manning, som med afklarethed og ironisk distance til livets realiteter gennemlever et halvhjertet kærlighedsforhold og samtidig udvikler sin vilje til at hjælpe andre.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Kent Skov Andreasen

d. 19. dec. 2018

Galgenfrist følger både kronologisk, handlingsmæssigt og mht persongalleri efter Af hjertens grund fra 1992, men kan læses selvstændigt. Den pensionerede forlagskonsulent Georg Manning er igen hovedfigur i denne psykologiske roman om alderdom og kærlighed. Manning lever efter konens død i selvvalgt delvis isolation ved en landsby på Fanø. Et lunkent liv og det halvhjertede elskovsforhold til købmandskonen, den kuldslåede Cecilie, forstærker med den fremadskridende alderdoms begyndende svækkelse Mannings flegma. Han udvikler dog også sin vilje til at hjælpe andre i den sladdervorne og intrigeplagede by, som han ellers ikke har meget til overs for. Manning forstrækker nemlig den lokale slagter med midler, hvilket også indirekte sikrer købmandsfamilien, og hjælper interesserede via sine udviklede evner som akupunktør. Ørum leverer et flot og facetteret mandsportræt fra et livsstadium med afklarethed, kærlighedssøgen og ironisk distance til livsrealiteterne. Hans sans for detpsykologiske fremtræder i en markant bihistorie om købmandens traumatiske sexualforskrækkede opvækst hos en religiøs mor. Stilen er som oftest hos Ørum tilgængelig og dialogrig og Galgenfrist er en vedkommende, indlevet og velskrevet historie. Bred anvendelse.


Berlingske tidende

d. 9. nov. 1993

af

af

Jens Kistrup

d. 9. nov. 1993


Det fri aktuelt

d. 9. nov. 1993

af

af

Preben B. Christensen

d. 9. nov. 1993


Jyllands-posten

d. 16. nov. 1993

af

af

Hans Andersen

d. 16. nov. 1993


Information

d. 22. nov. 1993

af

af

Søren Schou

d. 22. nov. 1993


Politiken

d. 9. nov. 1993

af

af

Bent Mohn

d. 9. nov. 1993


Weekendavisen

d. 12. nov. 1993

af

af

Thomas Thurah

d. 12. nov. 1993