Bøger / skønlitteratur / roman

Galskab gør fri


Beskrivelse


På sin 18-års fødselsdag opdager Valentin Storm, at hans familie ikke er hans rigtige familie. Da han senere på dagen føler sig svigtet af en veninde, overfalder han en uskyldig person. Dette sender ham på en lukket institution for psykisk syge.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. mar. 2015

af

af

Merete Trap

d. 13. mar. 2015

Er 18-årige Valentin blevet gal eller er der noget galt i Republikken Danmark? Er han blevet sindssyg eller er han en skifting? En fortælling fra den danske psykiatri, set indefra. Anbefales til unge der gerne vil læse om psykisk sygdom, oplevet indefra.

Da Valentin vågner på sin 18 års fødselsdag, går det op for ham at hans familie ikke er hans rigtige familie. På vej til gymnasiet er der pludselig brændende sommerfugle omkring ham, og da veninden Vivian forråder ham, slår det klik for ham og han overfalder en uskyldig. Dette sender ham på den psykiatriske institution Karens Minde. Her møder han bl.a. den mystiske Jolene, også kaldet Dinara, Nanna og Annabella Ansigtsløs. Er de alle gale, eller er der noget galt i Republikken Danmark? Er Dinara i pagt med Djævelen, er Valentin i virkeligheden en skifting og en prins, og hører han i virkeligheden til i "Andetsteds" sammen med Dinara? Bagerst i bogen fortæller forfatteren, at han selv er patient i den danske psykiatri.

Bogens styrke er også dens svaghed, idet man virkelig mærker at forfatteren har erfaring med konceptet "at være gal". Dette skaber desværre en meget forvirrende læseoplevelse, hvor det er svært for læseren at finde hoved og hale i fortællingen, for hvad er virkeligt og hvad er udslag af psykisk sygdom?.

Bogen kan sammenlignes med Den resistente, farligt spil som også handler om en psykisk syg gymnasieelevDen resistente - farligt spil.


Himmelskibet

Nr. 46 (2015)

af

af

Helle Perrier

Nr. 46 (2015)