Sjældent har jeg kedet mig så bravt, som jeg gjorde ved gennemlæsningen af dette tegneseriealbum om katten Garfield. Albummet består af udvalgte farvelagte søndagssider fra 1993 og -94. Garfield er stadig en pestilens og mishandler sin "ven" hunden Futte samt sin "herre" Harold. Men serien har totalt mistet sin vitalitet og krasbørstige charme. Serien har aldrig været hverken genial eller nyskabende, men nu er den decideret kedelig,stiv og forudsigelig. Stregen er uhyre enkel, statisk og stereotyp. Figurerne indtager som regel de samme positioner og benytter de samme fagter, gebærder og minespil. De "humoristiske" gags er præget af genbrug, og pointen er som regel plat, hvis den da ikke helt udebliver. Selvfølgelig er der enkelt positive øjeblikke, men de er få. Garfield har nu været på markedet siden 1978 - og det er langt liv for en kat. Den burde få lov at nyde sit otium i fred. Målgruppen er - Garfield-fans.