Før i tiden, når der kom et nyt album i en kendt tegneserie - f.eks. en ny Asterix - kunne vi på forhånd glæde os til at læse den, være spændt på, hvad det kendte persongalleri nu fandt på.Denne forventningens glæde oplever vi ikke, når vi får et nyt Garfield-Silbum. Her sker der absolut ikke noget nyt, vi får hverken glædelige overraskelser eller skuffelser. Alt er nøjagtig, som detvar før. Hvis man er meget positiv, kan man gå på jagt efter små bitte variationer over de gammelkendte temaer. Det kræver godt nok nærlæsning. Man kan også, og det er der mange der gør, opleve entryghed ved gensynet med det i forvejen kendte, en tryghed der også giver succes i andre egne af underholdningsindustrien. Et Garfield-album er et industriprodukt, hvor kvaliteten er kendt og ensfra gang til gang, og det må vi så forholde os til. Det kan måske genere at bruge penge til købet, mens albummet på den anden side næppe vil ligge på tegneseriehylden ret længe ad gangen for atvente på næste låner.