Gaveboden

Netop som man troede, at Jean Rouaud (f. 1953) var færdig med sin selvbiografiske romanserie fra Bretagne, udkommer her et fjerde bind. Som altid er han velskrivende og leverer stilfærdige og stemningsfyldte skildringer af hverdagens sære eksistenser, men har aldrig rigtig slået an hos danske læsere. Ærens mark (1991), Store mænd (1994) og Verden - sådan set (1998), som handlede om fortællerens ældste familiemedlemmer, om faderen, og om fortælleren selv som ungt menneske, har været svære at udlåne efter fortjeneste, og den samme skæbne vil givetvis også overgå Gaveboden, som handler om moderen. Der tegnes et smukt og kærligt portræt af en kvinde, som bliver gift af kærlighed, men under sin stand. Da hun bliver enke i en ung alder, slider og slæber hun i mandens efterladte isenkrambutik, for de tre børn skal ikke mangle noget materielt. Først tror hun ikke, at hun kan komme sig over mandens død, men efter ti år (!) blomstrer hun op og begynder at leve og ånde for sin butik, men en kvinde af store ord eller voldsomme gebærder bliver hun aldrig. Romanen er derimod meget ordrig - der er sætninger på op mod 17 linier - men der er ikke megen ydre handling, og Gaveboden er Rouauds smalleste bog til dato.

Læs hele vurderingen