ALM, der tilhører et amrk. overklassemiljø, er hustru til atlanterhavsflyveren Charles Lindbergh og mor til 5 børn. Bogen er en række æstetisk smukke betragtninger over kvindevilkår, delt op ikapitler, der symboliseres af hver sin muslingeskal, deraf titlen. Hovedsynspunktet er, at eftersom »the American way of life« nu engang er blevet en institution, der oven i købet vil brede sig -»eftersom livet i Amerika står som idealet for en stor del af den øvrige verden«! - må kvinder lære at tage deres rolle heri på sig. Problemet med at være hustru, mor m.v. foruden ved evt. at haveet job kan overkommes ved meditation, idet man derved kan trække på en - særlig kvindelig - indre styrke! Første udg. kom på amerikansk 1955, og bogen virker i dag utrolig naiv. AML mener f.eks.,at kvindesagens rolle stort set er udspillet. Men genudgivelsen er symptomatisk: kvinder skal i 1979 vænne sig til de faktiske forhold snarere end søge utilfredsstillende betingelser ændret. Harman brug for ElinAppels: Kvindens genmæle i biblioteket, bør man også have dette kvindehistoriske dokument repræsenteret. Ingen læsetekniske vanskeligheder, åbent tryk, mundret oversættelse,citater oversat. Ældre udg. bør kasseres på grund af et tilføjet efterord i 3. opl.