Det har siden 1941 været en del af Erling Bjøls levebrød at skrive om de Gaulle, og han mener nu, at tiden er inde til en sammenfattende skildring. Han så første gang generalen i England den 6. juni 1944, på selve invasionsdagen; de Gaulle stod i sin enkle khakiuniform, omgivet af en gruppe ivrigt gestikulerende landsmænd, rygende på en cigaret, mens hans tanker syntes at være langt borte. Han ragede et helt hoved op over de andre - han skilte sig tydeligt ud fra mængden som så ofte før og sidenhen. Af denne ener, soldaten, den lidt underkendte skribent og fremfor alt politikeren giver Erling Bjøl et nuanceret billede fra hans deltagelse i 1. verdenskrig, hans lærer- og forfattertid i 20'erne og 30'erne, hans optræden på arenaen under 2. verdenskrig og til sidst hans præsidentår i Elyséepalæet efter 12 lidt for stille år i Colombey-les-Deux-Eglises. Hans præsidentår er genstand for særlig grundig behandling, og her breder fremstillingen sig meget fra manden til epoken. Bogen ersærdeles velskrevet, den er spændende og velunderbygget og slutter med en litteraturliste med over 100 henvisninger. Anbefales alle heltidsbiblioteker som et vigtigt bidrag til den danske litteratur om Frankrigs nyere historie.