For folk med interesse for biografier, familiehistorie og israelsk historie og den israelsk-palæstinensiske konflikt.
Miko Peleds familie er en kendt israelsk familie, der har rødder både i Polen og i Rusland. Hans morfar var zionist og blev diplomat i Stockholm, og faren gjorde først karriere i den israelske hær og var bl.a. i tjeneste som general, men han forligede sig ikke med Israels tilbagevendende konflikter med palæstinenserne. Miko Peled selv har gjort tjeneste i et af den israelske hærs elitekorps, men udvikler af samme grund som faren modvilje mod israelernes behandling af palæstinenserne og udvandrer til USA. I 1997 blev Peleds niece dræbt i et palæstinensisk selvmordsattentat. I bogen her beskriver Peled, hvordan han midt i sorgen forsøger at komme bag om begivenhederne ved at rejse i Palæstina og sætte sig ind i palæstinensernes vilkår og arbejde for fred mellem parterne, mens han beskæftiger sig med en løsning mellem parterne, der bygger på fred og forsoning.
Der er Jacob Andersens Blodig jord, Hverdagsliv i Israel og Palæstina. Om jødiske skæbner findes en række biografier, fx om Rachlin-familien.
Peled er en stemme, vi ikke hører så tit i den yderst polariserede og mangeårige konflikt mellem israelere og palæstinensere. Der er tale om en velfortalt og nærværende personlig beretning med politiske og etiske overtoner.