Bøger / skønlitteratur / roman

Gengældelsens veje


Beskrivelse


To unge engelske pigers oplevelser i huset hos en mystisk præst i Frankrig.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. nov. 2013

af

af

Christine Christensen

d. 6. nov. 2013

Ny videnskabelig udgave af den klassiske, grufulde guvernanteroman, udgivet af Det danske sprog- og litteraturselskab i eksklusiv indpakning. Historien kan stadig fange nutidens læsere og henvender sig både til opgaveskrivende studerende, undervisere, læsekredse og seriøse lystlæsere.

Dette er fjerde bind i forlagets udgivelsesrække, næste bind bliver "Sidste fortællinger" og løbende genudgives det resterende forfatterskab. Handlingen foregår i Frankrig, hvor to unge uskyldige kvinder fra England, har taget ophold hos en mystisk præst. De to indser imidlertid hurtigt, at de blot er inviteret som dækhistorie for en række uhyggelige aktiviteter, og at den rare præst i virkeligheden er djævelen selv. Fortællingen er velskrevet og dramatisk på trods af det gammeldags, lidt omstændelige sprog. Selve romanen fylder cirka 270 af de næsten 400 sider, resten er grundige og velskrevne afsnit med ordforklaringer, kommentarer til tekstgrundlag og udgivelsesprincipper, noter og et fyldigt efterskrift af Benedikte Rostbøll.

Bogen er kommet i mange udgaver siden 1944, sidst i 2008 i en udgave med moderne retskrivning. Denne udgave udmærker sig med sin videnskabelige/tekstkritiske vinkel, der gør bogen særdeles anvendelig for såvel opgaveskrivere, som Blixen-tilhængere. Historien er en gotisk gyser, en kriminalroman, men først og fremmest en humoristisk pastiche på romantiske guvernanteromaner som Brontë og Austen.

Et videnskabeligt og litterært værk, med et smukt og gennemført layout.


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

2008

Ny udgave af den klassiske guvernantegyser, nu med moderne retskrivning der gør bogen lettere at læse for travle nutidsdanskere. Bogen kan stadig underholde læsere, der foruden Blixen-fans kan findes blandt dem, der holder af spændende (dame-)fortællinger fra gamle dage i et spekter fra Austen og Brontë til Victoria Holt, sidstnævnte selvfølgelig udenfor litterær sammenligning.

Blixen anvendte pseudonym til sin eneste roman, der angiveligt var ment som en spøg. Den er skrevet i stil med de gamle guvernanteromaner og trækker tråde til hendes gotiske fortællinger. Handlingen udspiller sig i Frankrig, hvor 2 veninder fra England, efter forskellige genvordigheder, har taget ophold hos en velynder. Her opdager de unge damer, at de blot er inviteret for at agere som dække for grumme, lyssky aktiviteter. Fortællingen er medrivende og dramatisk, og den gammeldags, omstændelige stil med det smukke sprog virker lettere læsbar med nutidig retskrivning. Bogen er udstyret med et velvalgt og stemningsfuldt omslag.

Bogen er kommet i mange udgaver siden 1944, men dette er første udgave med moderne retskrivning. Genremæssigt kan den sammenlignes med guvernanteromaner i feltet mellem de store engelske damer, Brontë og Austen (men uden sidstnævntes humor) og med den populære Victoria Holt, som dog slet ikke tåler litterær sammenligning.

Læsevenlig retskrivningsmæssigt opdateret udgave af den klassiske gyserroman fra Blixens sideproduktion, som i det nye udstyr kan tiltrække både nye læsere og genlæsere.


litteratursiden.dk

d. 1. feb. 2005

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 1. feb. 2005

En romantisk gyserhistorie om to unge, uskyldige, engelske piger, som en grum skæbne bringer i kløerne på en gammel, skotsk præst, der viser sig at være den inkarnerede ondskab. Karen Blixen skrev rom...


Berlingske tidende

d. 4. jan. 2014

af

af

Eva Pohl

d. 4. jan. 2014


Jyllands-posten

d. 15. dec. 2013

af

af

Johs. H. Christensen

d. 15. dec. 2013