Bøger / faglitteratur / rejsebeskrivelser

Gennem vildmarken : 3000 kilometer i kano gennem Canada


Beskrivelse


Beretningen om to kanorejser i 1970'erne og 1980'erne gennem Canadas ufremkommelige vildmark ad Athabasca og Slave River til den store Slavesø og ad Mackenzie River til Inuvik ved Ishavets bred.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. aug. 1998

af

af

Liselotte Henriksen

d. 13. aug. 1998

Søgen efter Nordvestpassagen til østens rigdomme, kostede mange liv og endnu flere umenneskelige strabadser på århundreders ekspeditioner. En af dem var Alexander Mackenzies gennem det centrale Canadas floder til Ishavet i 1789. Næsten 200 år senere gav den bedrift en dansk eventyrlysten ungersvend lyst til at se om han kunne gøre det samme. Det blev af praktiske grunde til to ture. Først i 1977 ad Athabasca og Slave Rivers til den store Slavesø, på et mere end skrabet budget og med kun det mest nødtørftige udstyr, og seks år senere, lidt bedre planlagt, fra Slavesøen ad Mackenzie River til Inuvik ved Ishavets bred. I alt 3.000 kilometers kanosejlads ad vilde floder, gennem strømhvirvler, oprørte søer, ødemarker og dybe skove, hvor ulve og bjørne ikke bare er til for turisternes skyld. I et godt, ligefremt sprog, på én gang lidenskabsløst og med en smittende fortælleglæde, beretter vesterbrodrengen og eventyreren, Flemming Orneborg, om sine to fantastiske ture, om mødet med den vilde natur, indianere, ødemarksboere, trækker linier bagud i historien og til den lokale folklore. I dag, hvor tidens trend er eventyrrejser og grænseafprøvning, er det godt at læse om et rigtigt eventyr fra det virkelige liv.


Information

d. 28. aug. 1998

af

af

Peter Tygesen

d. 28. aug. 1998