Forfatterens nye roman foregår som så ofte før i Århus. Den handler i meget korte træk om biologen og genforskeren, Just Helled, hvis skønne hustru, Helena dør i en ung alder på grund af en arvelig sygdom. Helenas far var også genforsker, og han lavede i sin tid fire kloner af Helena, som Just Helled siden kommer i forbindelse med. Det bliver han glad for, indtil det går op for ham, at de fire skønne også har arvet den uhelbredelige sygdom. Historien fortælles af Just Helleds datter. Denne bizarre historie handler også om at finde og isolere det gen, hvor bevidstheden findes, liv, død, fantasi og virkelighed. Almindeligvis skal man ikke gøre tingene mere komplicerede end de er, ej heller skal man forsimple dem mere end de kan bære. Det gør Svend Åge Madsen heller ikke, og det lykkedes ham at skrive en intellektuelt fængende roman med filosofiske, videnskabelige og etiske problemstillinger. Mit hjerte blev ikke særlig følelsesmæssigt engageret af denne groteske beretning, men min hjerne udfordret af dens temaer og idéer. Bogen læser ikke sig selv og kræver koncentration af sin læser. Indholdet fra forskningens grænseegne er til at blive svimmel af, bogens tone ganske nøgtern og sprogligt helt i orden.