Film / fiktion / tv-serier

Girlfriends' guide to divorce

Sæson 1, disc 1


Beskrivelse


Den berømte forfatter Abby McCarthy, der skriver om det lykkelige familieliv, er et stilikon for mange amerikanske husmødre. Da hun afslører at hun er i gang med separation fra manden Jake, krakelerer glansbilledet og karrieren. Abby kæmper sig, godt hjulpet på vej af sine single-veninder, tilbage som forfatter med fortællingen om skilsmissen og singlelivet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. aug. 2016

af

af

Charlotte Cathrine Pedersen

d. 25. aug. 2016

Succesforfatteren Abby McCarthy har skabt sin karriere på at skrive om det gode familieliv. Da hendes ægteskab går i stykker, sættes hendes levevej på spil. For alle der holder af "feel-good"-serier som "Sex in the City" og "Venner".

Los Angeles, ca. 2015. Abby er gift med Jake - de har to børn Lilly og Charlie, der går i privatskole, villa, biler og jetset-liv. Abby forsørger familien ved at skrive bøger om det gode familieliv. Da hun og Jake kommer ud i en ægteskabelig krise, og hun afslører krisen ved et pressemøde, er hendes succeskarriere omgående aflyst. Hendes renommé falmer, ikke mindst blandt de andre forældre på børnenes privatskole. Hun trøstes af andre singlemødre, Lyla og Phoebe og succesadvokaten Delia. Jake har fundet en ny ung kæreste, skuespilleren Becca, som datteren Lilly er stor fan af - det bliver kilde til jalousi hos Abby. Abby møder også nye mænd, bl.a. den unge Will - og efterhånden får hun opbygget en ny fortælling - om den gode skilsmisse og det nye liv som single. Det giver nye muligheder for hende som forfatter. Serien er skabt af Marti Noxon ("Buffy - Vampyrernes Skræk"). I hovedrollerne ses Lisa Edelstein ("House") og Paul Adelstein ("Scandal", "Prison Break").

En underholdende, let og veldrejet serie om skilsmissekrisen, der aldrig bliver rigtig ubehagelig - højst lidt pinlig.

I samme genre ses fx Sex and the city - the essential collection og Venner.