Den am. forf. er mig desværre ubekendt, men hendes bog er i hvert fald oversat til et godt dansk af Birte Svensson. Bogen foregår i 1953, »den sommer de henrettede Rosenbergs«, og er fortalt i jeg-form af en ung pige; jeg gætter på, at forf. har omskrevet selvoplevet stof. Esther har slidt sig til en college-plads og vinder via en konkurrence i et modeblad 1 måneds stipendieophold i New York. Hun deltager med en følelese af uvirkelighed i forsk, kurser, modeopvisninger, konferencer o.s.v., og helt galt bliver det, da hun vender hjem til moderen, som nægter at anerkende hendes afvigende opførsel. Efter flere selvmordsforsøg bliver hun indlagt på forsk, psykiatriske hospitaler, men først da hun behandles af psykiateren d. Nolan, som tager hende alvorligt, bedres hendes tilstand, og bogen slutter med at hun slipper ud af glasklokken, at hun bliver rask. Første del af bogen forekommer langtrukken, hvorimod de forsk, hospitalsophold og selve behandlingen er ret spændende. Det eraltså en sygehistorie og samtidig en besk beskrivelse af et Amerika, som nok kan gøre folk neurotiske: alt er overflade, selskabelige forpligtelser og konventioner; man kommer ikke hinanden ved; intet er alvorligt, blot uheldigt. Bogen henvender sig nok fortrinsvis til kvindelige lånere.