d. 27. mar. 2000
af
af
Thorkild Brunsborg
d. 27. mar. 2000
Romanen udspiller sig i den varmeste danske sommer nogensinde i 2042. Alle sveder og føler sig sløve, hvilket dog også skyldes, at samfundet er superovervåget, og har været det i stigende grad siden de nye fascister i 2020'erne overtog magten i landet EU ved to på hinanden følgende valgsejre. Historien skrives om. Midaldrende lærere som hovedpersonen Edvard, der er historielærer i det indre København, sættes på ufrivillig førtidspension. Edvard har en hemmelig last: han samler på historiske drikkeglas. Det er ikke ulovligt, men myndighederne ser dog ikke med milde øjne på det, der minder befolkningen om fortidens forfaldstider, så samlermani skal man dække en smule over. Ellers er Edvard såre veltilpasset, og pensionisttilværelsen passer ham fint, ikke mindst i heden. Der er ingen tvivl om, hvor forfatteren, der bedre kendes under navnet Martin Elmer, har sin sympati, men bogen er vanskelig at rubricere. Handlingen er for beskrivende og eftertænksom til at den fungerer som spændingsroman, og som tankeeksperiment savner den forbilledet, Orwells 1984's, vildskab. Til gengæld kan jeg forestille mig, at modne læsere vil glæde sig over den fint beskrevne kærlighedshistorie mellem to mennesker sidst i halvtredserne. En eftertænksom fremtidsfortælling.
