Bent Hunø har arbejdet som ingeniør i Iran med anlæggelse af den transiranske jernbane. Da han gik på pension, brugte han sin tid på forelæsninger ved universitetet om Irans kultur, religion,historie og sprogudvikling. Denne viden har nu resulteret i den bemærkelsesværdige bog: Glimt af Irans kultur med et dybdeborende kulturhistorisk indhold af høj kvalitet. Er delt i 2: først gøresrede for sproget og Irans historiske udvikling, dernæst en nøje omtale af en række digtere og eksempler på digte. Til slut gengives digtene på persisk. Perioden, som de klassiske digte spænder overgår fra ca. 870-1389. Det længste digt er Rostam og Sohråb: en drabelig dyst mellem far og søn. En af de mest kendte er Håfez (1320-1389), der besynger en dyrkelse af vin og kærlighed samt naturensskønhed. Emner der er karakteristiske for flere af digterne, hvilket gav dem problemer med stat og religion. Digtene synes rimeligt let at læse: har en bestemt rytme og rim, der kendetegner deniranske lyrik og somBent Hunø i detaljeret form fremlægger. Bogen virker uhyre gennemarbejdet og er en værdifuld kilde - ikke blot for iranere og sprogforskere, men tillige for den alm. dansker,der interesserer sig for emnet. Forsiden og bagsiden har nogle spændende iranske illustrationer fra ca. 1500-tallet.