Bøger / faglitteratur

Gør det du er bedst til!. Bind 1 : 4 trin til personlig ledelse med New NLP


Beskrivelse


Om at lede sig selv og andre med 4-trins modellen Personal leadership spiral og New NLP.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. dec. 2008

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 1. dec. 2008

Bogen er især for ledere af enhver art samt almindelige medarbejdere/mennesker, der tør arbejde med selvudvikling og bryde nye personlige grænser. Den kan læses af alle og kræver ingen forudsætninger indenfor NLP eller ledelsesteori.

De to forfattere er NLP-trænere, Henrik Wenøe desuden direktør for et firma, der arbejder med NLP og lederudvikling. Makkerparret kendes fra Single på sidste vers, 2006. Bogen er bind 1 i et 2-bindsværk. Dette bind omhandler new NLP-paradigmet, der kort fortalt drejer sig om selvledelse med udgangspunkt i personens stærke sider. Ifølge forfatterne starter al god ledelse med selvledelse, idet god ledelse udøves bedst ved eksemplets magt. Bogen præsenterer en 4-trinsmodel til personligt lederskab. Bogens omslag er desværre ret uappellerende, mens den grafiske tilrettelæggelse inde i bogen er fin og overskuelig.

NLP på jobbet, 2007 og Fra chef til leder - med NLP, NLP og lederskab begge 1999 er alle eksempler på bøger, der kobler ledelse med NLP. Den aktuelle titel opererer med new NLP og er enklere at gå til, uden at det er gået ud over seriøsiteten.

Enkel og overskuelig bog om NLP i forbindelse med ledelse. Bogen introducerer et paradigmeskift new NLP, hvor lederen ikke blot bruger NLP overfor medarbejderne, men overfor sig selv i personlig ledelse.