Bøger / faglitteratur / vejledninger

Gør-det-selv-inkasso : juridisk håndbog


Beskrivelse


Gennemgang af alle procedurer og arbejdsgange i forbindelse med inkasso.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. nov. 2014

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 10. nov. 2014

Indenretlig inkasso er en kostbar affære, hvor udgifterne i mange tilfælde står i misforhold til resultatet. Men man kan faktisk spare store beløb ved selv at gøre arbejdet udenretligt. For privatpersoner og mindre erhvervsdrivende.

Bogen giver tilbundsgående viden om begrebet inkasso med alle procedurer og arbejdsgange. Der instrueres om forarbejdet, og hvordan man, når aftaler indgås og ydelserne faktureres, på forhånd tilrettelægger sine procedurer og skrivelser juridisk korrekt. Overalt lægges stor vægt på forebyggelse igennem korrekt tone og høflige optræden. Hertil kommer tiltag, hvormed evt. tvister bilægges, og betalingerne kan inddrives gennem hele forløbet, uden at man når så langt som inkasso. Havner man alligevel i inkasso, giver bogen også her den nødvendige viden og værktøjer. Overalt gives udkast til juridisk korrekte formuleringer og udfyldning af skrivelser og blanketter rubrik for rubrik.

Bogen kommer fint rundt i alle hjørner af sit emne. Den er velstruktureret og instruktiv med god overskuelig vejledning i de mange juridiske spidsfindigheder. Herudover er der værdifulde råd om god tone, effektive alternativer og forebyggelse af fremtidige inkassosager. Også de mange anvisninger på udfyldning af blanketterne giver fint fodfæste for den modige, som vælger selv at kaste sig ud i de vanskelige udenretlige procedurer.

Emnet er helt uden tilsvarende dækning.