Det er forår, og Peddersen og Findus skal i gang i køkkenhaven. Peddersen lægger kartofler og sår grøntsager, Findus lægger en frikadelle i håb om, at den bliver til flere ligesom kartoflerne.Men så bryder kaos ind af flere omgange: Først er det hønsene, der gennemskraber grøntsagsbedet, så er det naboens gris, der æder de ny lagte kartofler, og så er det en flok løsgående køer, dergennemtramper hele haven. På deres sædvanlige snurrige og omstændelige facon tager Peddersen og Findus kampen op. De to har altid så herligt god tid til at forfølge deres mål ad sidespor og omveje.I det hele taget er charmen og stilen her helt, som vi kender den fra de øvrige Peddersen-bøger, og som vanligt indgår tekst og billede et sublimt sammenspil. Det eneste man kunne indvende, er atteksten er lige ved at føles langtrukken, måske fordi der ikke som i f.eks. Rævejagten er ét frydefuldt højdepunkt, men i stedet flere små. Men det er ikke noget, der i alvorlig grad vil ændre påmålgruppe ellerpopularitet.