Bøger / faglitteratur til børn

Gokart

Del af Motorsport

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. sep. 2010

af

af

Bo Knudsen

d. 21. sep. 2010

Fagbog om gokart-sporten. Forsiden afspejler bogens indhold. De ca. 10-14-årige (nok især drenge) kan finde fakta om emnet og fascineres af de små hurtige racerbiler.

Fagbog i den velkendte stil fra forlaget. Der er forskellige typer tekst og skarpe farvefotos sat meget varieret op på den kulørte baggrund. Hvert opslag dækker et emne. Vi kommer godt rundt om historie, teknik og løb. Alt er set fra en international vinkel. Læseren kan finde fakta om sporten og lade sig fascinere af farten. Danske forhold og hvordan, man selv kommer i gang med sporten, er ikke denne bogs emne. Poul Mason er også forfatter til Formel 1 (10/41), i denne nye serie Motorsport og derudover adskillige lignende fagbøger om sport, geografi, rumfart mm.

For samme målgruppe ses forlagets egen Gokart - racerbilen for alle (08/04) med mere fokus på børn, der selv kører. Lidt sværere og mere omfangsrig er Kartbogen (01/01).

En fagbog om fart og teknik der især appellerer til bladren og fascination.



Informationer og udgaver