Ikonisk gyser-stumfilm. I en jødisk ghetto i 1600-tallets Prag skaber rabbineren Low en golem af ler. Et dæmonisk væsen, der er stort set udødeligt, og som skal hjælpe det jødiske folk. Da rabbineren forsøger at bruge væsnet til egen vinding, går det galt, og det overnaturlige væsen vender sig mod sin skaber med død og ødelæggelse til følge.