"Andersens optimistiske tag på førkrigsblues [på debuten 'Hammer blues'] var kærkomment på en dansk bluesscene, hvis akustiske udøvere ofte orienterer sig mere mod den intense delta blues end mod den florlette, ragtime-baserede Piedmont blues, der er Chris Andersens gebet, og han fortsætter i samme spor på Gone fishin'. Det er tydeligvis den rette hylde for Chris Andersen, som har et behageligt vuggende flow i sit guitarfingerspil og en varm, let hæs vokal, der pakker lytteren ind i vellyd. Samtidig er fremførelsen organisk og rustik, så musikken fremstår både ægte og nærværende".