Film / nonfiktion / dokumentarfilm

Grevindens døtre


Beskrivelse


Om 300 kvinders besættelse af Grevinde Danner Stiftelsen i 1979, da Dannerstiftelsen ønskede at sælge huset. Filmen følger kvindernes kapløb med tiden for at få indsamlet penge til at købe huset og herefter istandsættelsen til det der bliver Danmarks første krisecenter for voldsramte kvinder.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. mar. 2011

af

af

Ellen Skall Sørensen

d. 21. mar. 2011

Dokumentarfilmen om Dannerhuset vil være et fund til opgaver om kvinders ligeberettigelse, græsrodsarbejde, Rødstrømpebevægelsen og krisecentre for voldsramte kvinder.

I november 1979 besatte 300 kvinder Grevinde Danner Stiftelsen i København. Bestyrelsen havde ladet ejendommen forfalde og solgt den til et entreprenørfirma. Det lykkedes kvinderne at indsamle både 2,8 mio. kr. til køb af ejendommen samt at få den renoveret, så den igen kunne bruges som rådgivnings- og krisecenter. Filmen er sammensat af gamle og nye optagelser med de aktive kvinder, og sidst i filmen fortæller voldsramte kvinder om vigtigheden af disse centre, som der ifølge filmen i 2001 fandtes 30 af over hele landet. Man får også historien om Louise Rasmussen, der blev Frederik VII's hustru. Hun glemte aldrig sin tid som fattig og oprettede efter kongens død en stiftelse for ubemidlede kvinder af arbejderklassen.

Instruktøren Mette Knudsen har instrueret en række film om kvinders livsbetingelser, bl.a. Rødstrømper : en kavalkade af kvindefilm og Ta' det som en mand frue.

Spændende film om kvindekamp i 1970'erne og i særdeleshed om kampen for at oprette Dannerhuset til krisecenter.


Berlingske tidende

d. 2. mar. 2001

af

af

Miriam Katz

d. 2. mar. 2001