For altid
Medina
Emneord
Anmeldelser (3)
Politiken
d. 12. okt. 2018
af
af
Lucia Odoom
d. 12. okt. 2018
"Medina er ude med endnu et album, vi kan iklæde os, når vi skal i byen og glemme en, vi har mistet, uanset om det er os selv eller en kæreste ... På det nye album bringer hun os 'tilbage til Medina', tilbage til natklubben. I Justin Bieber-agtige sange som 'Væk mig nu' og 'Det ku' være mig' byder hun os endnu en gang op til dans med os selv. Det personlige bliver aldrig rigtig grimt på albummet, sangene taber aldrig ansigt, der er et tykt lag contour-makeup på melodierne, især sange som 'Det smukkeste', der lidt for let glider af huden, selv om det går i dansefødderne. Jeg ville ønske, at titlen 'Grim' var mere mærkbar, men det grimme glimrer ved sit fravær".
Jyllands-posten
d. 12. okt. 2018
af
af
Kasper Schütt-Jensen
d. 12. okt. 2018
"Medinas samling af nyt og gammelt materiale imponerer ikke ... De fængende popsange er der bare ikke denne gang. 'Grim' indeholder seks nye numre samt Medinas tidligere udsendte singler fra de senere år (...) og hverken de nye eller de allerede udgivne sange gør nævneværdigt indtryk. Produktionen lader også en del tilbage at ønske ... Producerteamet Providers, der lagde grunden til en stribe af de hits, som alle kan synge med på (...) samarbejdet kaster tilsyneladende ikke noget interessant af sig længere".
Information
d. 19. okt. 2018
af
af
Louise Rosengreen
d. 19. okt. 2018
"Grim er Medinas første dansksprogede album siden 2011. Seks af sangene er nye, mens andre fire tidligere har været udsendt som singler, heriblandt forelskelseshymnen »Det smukkeste« og den mere dystre »Skyttegrav«, hvor hun beskriver sin reaktion på rygter og afvisninger helt uden filter, når hun synger: »Jeg er lille, og jeg græder indeni«. Medina skriver ikke udpræget lyrisk. Hendes sangtekster udtrykker de tanker og følelser, hun har, i et sprog, der mere ligner fragmenter af en cafésamtale mellem to veninder, en chattråd på Facebook eller tabte dagbogssider. Rim er mere en undtagelse end reglen, som på den længselsfulde ulykkelige kærlighedsballade »Elsk mig«, hvor sangens eneste enderim er mig/ dig og et uh, der rimer på endnu. Selv har hun i forbindelse med udgivelsen af Grim sagt, at hun har forsøgt at holde sig fra metaforer. Det er et velvalgt fravalg, for det billedsprog, der alligevel har fundet vej ind i teksterne, er klichéfyldt og klodset".