Bøger / faglitteratur til børn

Grizzlybjørn : levesteder, livscyklus, fødekæder, trusler


Beskrivelse


Om udseende og bygning, fødsel, oplæring, føde, fjender, samt dens liv fra fødsel til voksen i oversigt. Mange farvefotos.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. sep. 2000

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 19. sep. 2000

To nye bøger i serien Naturens verden, som efterhånden har været turen rundt om mange dyr. Denne gang er det Grizzlybjørnen og Flodhesten, der står for tur. Begge bøger fortæller om levesteder, fødsel, opvækst, flokliv, trusler og dyrenes situation i dag. Selv om bøgerne er ret kortfattede, giver de en ganske god indsigt i dyrenes levevis og deres situation. Teksten er sat i en stor åben sats og skrevet i et enkelt, ligefremt sprog, som er med til at give fine og klare forklaringer. Mange af disse er sat i faktabokse. De mange store flotte farvefotos af dyrene i forskellige situationer i naturlige omgivelser, er med til at gøre bogen indbydende. Bøgerne er forsynet med indholdsfortegnelse, litteraturliste og et afsnit med adresser på organisationer og hjemmesider. Der findes ikke så mange andre bøger om netop Grizzlybjørnen og Flodhesten, så begge bøgerne dækker fint et hul - også ved at henvende sig til lidt yngre børn. For nysgerrige sjæle fra 10 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. sep. 2000

af

af

Steen Agger (skole)

d. 19. sep. 2000

Med disse to nye bøger om henholdsvis grizzlybjørn og flodhest er der udgivet 14 titler i serien. Bøgerne indledes med afsnit om dyrenes udseende, levesteder og slægtninge. Herefter fortælles om ungernes fødsel, føde og opvækst, om dyrenes voksenliv og om trusler. Bagest findes et illustreret opslag med repetition af de vigtigste faser i dyrenes liv, en ord-, litteratur- og adresseliste samt et stikordsregister. Bøgerne er forsynet med en række gode farvefotografier, optaget i naturen, og enkelte tegninger. Brødteksten er sat med ret store typer. Der findes endvidere både illustrationstekst og faktabokse. Der er tale om gode og ret grundige beskrivelse af dyrene, deres levevis og situation i dag. Bøgerne kan læses fra 5. klassetrin, og de kan bruges i undervisningen, når der arbejdes med biologiske emner. Der er ikke de senere år udkommet andre bøger, der udelukkende handler om flodheste og grizzlybjørne, men man kan læse om dem i bøger om henholdsvis Afrikas dyr/safarier og i bøger om bjørne i almindelighed fx En oversigt over bjørne (1999).



Informationer og udgaver