Havkajak : guide til Det Sydfynske Øhav : med 20 turforslag og 6 kort 1:50.000/1:130.000Naturturisme I/S
Bibliotekernes vurderingd. 28. nov. 2001afafKresten Søe Christensend. 28. nov. 2001Størstedelen af bogen består af en detaljeret trinvis byggevejledning til en grønlandsk kajak med materialer, værktøj og teknikker plus lidt om kajaksikkerhed og sejlads. Resten af bogen handler dels om kajakkens historie med dens lokale forskellige udformninger dels om praktisk brug, fangstredskaber og jagtens ritualer samt en kort demografisk og historisk gennemgang af inuitkulturen. Her er lix og abstraktionsniveauet ofte ret højt. Der afsluttes med et afsnit om europæisk indflydelse på konstruktionen og renæssancen i sporten og mht. interessen for kulturarven. Bogen er illustreret med lidt uskarpe farvefotos og arbejdsskitser. Min udlånserfaring (plus en tilsvarende privat som skibsmodelbygger) siger, at selvbyggere foretrækker at støtte sig til i det mindste vejledende mål og deciderede arbejdstegninger med dimensioner på f.eks. spanter. Manglen på sådanne er bogens svaghed og indskrænker uden supplerende materiale i form af tegninger målgruppen meget. De lidt primitive skitser er ikke tilstrækkeligt instruktive i deres samspil med teksten og værktøjslisten for uspecificeret. Trods indvendingerne må bogen dog betegnes som den bedste boglige byggevejledning siden klassikeren 13 både de selv kan bygge fra 1964. Læs hele vurderingen