Teologisk fagbog om hvorvidt mennesket har et regnskab at gøre op med Gud, eller om Gud elsker mennesket i en eksplosiv kærlighed, der er hævet over den menneskelige retfærdighedssans. For teologer og andre med omfattende viden om kristendom og teologi.
Fagbog skrevet af en teolog. Bogen omhandler det dommer/straf forhold, som dele af kristendommen beskriver forholdet mellem Gud og mennesker med. Forfatteren beskriver, at denne juridiske tankegang kom ind i kristendommen fra og med Tertullian i ca. år 200. Da bibelen blev oversat fra græsk til latin, blev det latinske bibelsprog præget af en juridisk sprogbrug. Et begreb som "Vitium originalis" (arvesynden) opstår først med den latinske oversættelse. Den juridiske forståelse står i modsætning til Jesu forkyndelse om Guds altomfattende kærlighed, hvor menneskelige retfærdighedsbegreber ikke gælder.
Gennemarbejdet fagbog på et højt fagligt niveau. Forfatteren underbygger sin teori via et alsidigt kildemateriale og et historisk perspektiv på problematikken op igennem kirkehistorien. Fagfolk med interesse i denne specifikke problemstilling har med denne bog fået et detaljeret værk.
Det fædrene ophavBegrebet Angest i udvalg giver viden om de omtalte kirkefædre. Begrebet Angest i udvalg er et filosofisk hovedværk om netop arvesyndenDet fædrene ophav giver viden om de omtalte kirkefædre. er et filosofisk hovedværk om netop arvesynden.