Bøger / faglitteratur / erindringer

Guds smugler


Beskrivelse


Som dreng drømte Broder Andreas (f. 1928) om at være spion bag fronten, og da han som voksen i 1950'erne begyndte at smugle bibler og traktater til Østeuropa, blev han efter eget udsagn en "hemmelig agent" for Gud.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. sep. 2012

af

af

Hans Michelsen

d. 6. sep. 2012

Henvender sig til kristne læsere af beretninger om evangeliseringen af jerntæppelandene.

Som dreng drømte Broder Andreas om at være spion bag fronten, og da han som voksen i 1950'erne begyndte at smugle bibler og traktater til Østeuropa, blev han efter eget udsagn en "hemmelig agent" for Gud. Hans missioner bag jerntæppet var farefyldte, men Andreas vidste, at ingenting er umuligt for Gud. Da han krydsede "lukkede" grænser, bad han til Gud om at lade sig slippe over på den anden side af grænsen med de skrifter, han havde i bagagen. I over 45 år har Broder Andreas' livshistorie inspireret mennesker til at drage ud på deres eget troseventyr. Forfatterne er journalister, der skriver Andreas' historie.

Bogen er et udvidet genoptryk af en udgave fra 1971. If. forordet er der tilføjet 50 sider. I 1976 udkom så Guds smugler gør status . Af forfatterne til Åbne døre og Broder Andreas ses også Lysets kraft : det eneste håb for Mellemøsten, 2012 og Bøn - hvor kampen vindes, 2010. Åbne døre findes på www.forfulgt.dk.

Da det er et næsten uændret optryk af en ca. 40 år gammel bog, har bogen væsentligst historisk og kun en lille aktuel interesse. Forholdene for kristne i Østblokken har trods alt ændret sig så meget, at bogens beskrivelser er historiske og ikke aktuelle, men bogen giver en beskrivelse af et uselvisk og idealistisk menneske.