Lysvågen
Mellemblond
Emneord
Anmeldelser (4)
Gaffa [online]
d. 18. maj 2018
af
af
Michael Jose Gonzalez
d. 18. maj 2018
"Der er masser af nyt under solen på et i Mellemblond-sammenhæng mere strømlinet og lettere tilgængeligt udspil end tidligere, selvom "Den Første Stjerne" kaster lidt grus i maskineriet, og tekstmæssigt bevæger Munck Mortensen sig ubesværet på C.V. Jørgensen-niveau. Måske dette bliver pladen, der løfter Mellemblond ud af undergrunden? Potentialet er der i hvert fald til fulde".
Soundvenue
d. 21. maj 2018
af
af
Anders Cold
d. 21. maj 2018
"Helhedsindtrykket her er altså af et album, der både er nysgerrigt og mestendels vellykket, og som fastholder Mellemblonds status som én af de mere interessante bannerførere for lyrisk intelligent, dansksproget pop med noget på hjerte ... En lille smule malurt i kaffen er der dog også. Munck Mortensens tekster har eksempelvis bestemt været mere sprogligt finurlige og interessante".
Jyllands-posten
d. 9. maj 2018
af
af
Kasper Schütt-Jensen
d. 9. maj 2018
"Poppet på den gode måde ... Kristoffer Munck Mortensen er klar med sit tredje album under navnet Mellemblond. Det er hans hidtil mest poppede udspil, og det er en god ting ... Kristoffer Munck Mortensen har produceret selv, og det iørefaldende lydbillede forstyrres konstant af uforudsigelige indfald. Faktisk er det, som om Kristoffer Munck Mortensen i første omgang har skrevet 11 pæne og perfekte popsange for dernæst at skære dem op på kryds og tværs og krydre dem med krasse guitarriff, forsinkede trommeslag og aparte keyboardflader".
Weekendavisen
d. 29. juni 2018
af
af
Klaus Lynggaard
d. 29. juni 2018
"'Mellemblond' er synonymt med Kristoffer Munck Mortensen, og det er (...) det seneste udspil fra den kant, kaldet Guldlokzonen ... Mortensen har det seneste årti opbygget et ry som en personlig, lavmælt og vedkommende sangskriver, der endvidere spiller udsøgt guitar og synger sine ofte strålende sange med en lidt tungsindig stemme, som så ikke altid åbner op for hans begavede tekstunivers. Tre fremragende album og to mindst lige så strålende ep'er har over de seneste ti år gjort ham til kritikerdarling, for der er noget befriende over en rockkunstner med noget på hjerte og et sprog at have det i. Og som heller ikke er helt ueffen, hvad angår melodier, selv om de mere kommer snigende end kaster sig om halsen på lytteren ... Musikalsk set er Guldlokzonen mere elektronisk i anslaget end tidligere, men det bliver den hverken ringere eller kedeligere af. Der er gået hjemmestudie i den, hvilket forstærker indtrykket af intimitet og det personligt henvendende".