Bøger / faglitteratur til børn / biografier

H.C. Andersen


Beskrivelse


H. C. Andersens eventyr er kendt over hele verden og hans eget liv var næsten som hans eventyr om den grimme ælling: Først blev han drillet og skældt ud, men til sidst var han den, både børn og voksne bedst kunne lide. Læs om H. C. Andersens barndom, om hans første tid i København, om udlandsrejserne og om hans mest berømte eventyr.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. feb. 2004

af

af

Else Kristensen (skole)

d. 26. feb. 2004

Så er Inger Byrialsen på banen igen med en bog om et emne fra danmarkshistorien, og denne gang om den højaktuelle person H.C. Andersen. Bogen er opbygget kronologisk i 13 opslag hver på 2-4 sider. De første afsnit fortæller om forfatterens familiemæssige baggrund, og dernæst gives et signalement af den noget specielle dreng, der som 14-årig bliver spået, at Odense by engang vil holde stor fest for ham. Så følger hans mislykkede forsøg på at komme til at optræde på teatret i København, hvor han bliver klar over, at det er digter han vil være. Med støtte fra Jonas Colin kommer han i skole og bliver efter en del trængsler student. De sidste afsnit handler om hans digtning, hans rejser og hans optagelse i det bedre borgerskab. Som de øvrige bøger i serien De små fagbøger er også denne godt og varieret illustreret med akvareltegninger, fotografier og eksempler på tegninger og klip fra Andersens hånd. Teksten er sat i to spalter og består af mange, korte afsnit, der gør det overskueligt og overkommeligt for unge læsere at komme til at kende den store eventyrdigters egen historie. Henvender sig til mellemgruppen (8-12-årige) i skolesammenhæng såvel som til fritidslæsning.


Læsepædagogen

Årg. 53, nr. 2 (2005)

af

af

Birthe Antonsen

Årg. 53, nr. 2 (2005)