Digtsamling, som skaber et samspil mellem ord og billeder. For læsere, der holder af (be)gribende poesi, der bevæger sig mellem skrift og billedkunst.
Forfatter og billedkunstner Lise Haurum lader ord og billeder danne en sammenhængende helhed. Bogen, der består af fotos og korte, elementære tekster, indledes med skabelsen af et univers og afsluttes med dets undergang. Undervejs fødes et jeg, der søger at begribe universet, herunder solen og jorden. Erkendelsen af universet er tæt knyttet sammen med skriften. Jeg'et bliver først til i det øjeblik, det udvikler en hånd, der kan gribe om en blyant og skabe en skriftlig repræsentation af sig selv - og universet. Repræsentationen er ikke neutralt spejlende, men derimod formet og påvirket af jeg'ets krop. Dermed tematiseres forholdet mellem sprog og verden.
Det lykkes den lille, smukke bog at skabe en poesi, der overskrider skriften. Samspillet mellem billed- og tekstside genererer nye, uventede betydninger, fx mellem verberne "gribe / begribe". Haurum er et stort talent.
Der findes flere hybride digtsamlinger, som gennem en blanding af billedkunst og skrift sætter fokus på forholdet mellem sprog og verden, fx Ursula Andkjær Olsen, som i Udgående fartøj skriver sig op ad grafiske arbejder af Sophia Kalkau.