Endnu en letlæsningsbog i Llille Dingo-serien om Bo og Kamma. I Hånden kommer fætter Rasmus fra landet ind til byen, og de to drenge går på opdagelse på lossepladsen og har det skægt, lige til de ser en blodig hånd stikke op af jorden. De henter far og Kamma, og det er hende, der "løser mysteriet", for det er jo bare en gummiarm fra en gammel kasseret mannequin. Igen en rigtig spændende historie til den allerførste selvstændige læsning i indskolingen skrevet i lix 5. Handlingen er bygget op med stigende spændingskurve, og selv om man gætter mysteriet, holder bogen pusten til sidste side. Teksten er i korte linier med op til 4/5 ord pr. linie i små blokke og åben sats, der gør læsebilledet overskueligt. Som sædvanligt støttes handlingen af store tegninger i klare farver i Per Tønnes Nielsens velkendte streg.