Bøger / faglitteratur / rejsebeskrivelser

Hærvejen : på vandretur mod nord


Beskrivelse


Fin og indlevende beretning fra 22 dage på Hærvejen, fra Padborg i syd til Hirtshals i nord. For alle, der elsker at læse personlige beretninger fra vandreture, og dem, der ønsker inspiration til vandring på Hærvejen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. feb. 2023

af

af

Anne Birgitte Langkilde Hundahl

d. 24. feb. 2023

Fin og indlevende beretning fra 22 dage på Hærvejen, fra Padborg i syd til Hirtshals i nord. For alle, der elsker at læse personlige beretninger fra vandreture, og dem, der ønsker inspiration til vandring på Hærvejen.

Simone Jespersen vandrede i sommeren 2020 fra Padborg til sin barndomsby Hirtshals. Hun havde taget en måned fri fra arbejde og ville prøve at vandre 500 km i Danmark ad Hærvejen. Med sig i bagagen havde hun erfaring fra den franske Camino og viden om oppakning, udstyr mv., men ingen erfaring i at vandre i det danske. I bogen fortæller hun i dagbogsform og med egne fotografier om livet på Hærvejen, naturen, de mange små oplevelser og mødet med mennesker undervejs. Bogen indeholder også praktiske oplysninger om ruten samt tips og tricks om bl.a. transport, økonomi, hygiejne, mad og overnatning.

Vandring er stadig enormt populært, og der er altid plads til en fortælling mere, uanset om vandreturen foregår Danmark eller udlandet. Forfatterens beretning er velskreven, reflekterende og interessant. Det er en fornøjelse at læse om de mange fine oplevelser, der fås på lange vandreture i Danmark.

Henrik Tarps Hærvejen er en grundig guide til vandring på og fortæller både om det danske naturlandskab samt guider til seværdigheder og overnatningsmuligheder.