Forfatteren, der har arbejdet med pædagogik, debuterer med denne roman om sorg og selvtægt. Teressas datter bliver myrdet af en seksualforbryder, og hun går helt i sort indtil hendes sicilianske gener vækker hende og får hende til at udtænke og gennemføre et meget ambitiøst hævn- og selvtægtsprojekt. Hun søger ind hos New Yorks politi for dels at hindre andre seksualforbrydere i at blive reddet af retssystemets blødsødenhed og dels for under dække at befri datterens morder for at lade ham smage sin egen medicin. Det er en barsk fortælling, der absolut ikke lægger fingre imellem i udpenslingen af voldsscenerne, og den er meget konsekvent i opbygningen af sit plot. Sprogligt er det også lige på og hårdt uden de store finesser, og kan man goutere usandsynlighederne, er man relativt godt underholdt undervejs.