Bøger / skønlitteratur / tegneserier

Hagen-strategien

Del 2 af I.R.$

Beskrivelse


Skatteagenten Larry Max er havnet i Schweiz, hvor han forsøger at rede trådene ud i et gigantisk svindelnummer, som trækker spor tilbage til nazisternes kz-lejre. En spændingstegneserie for unge og voksne læsere, der holder af dramatiske og originale historier.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. maj 2023

af

af

Thorbjørn Zeuthen Tirsted

d. 10. maj 2023

Skatteagenten Larry Max er havnet i Schweiz, hvor han forsøger at rede trådene ud i et gigantisk svindelnummer, som trækker spor tilbage til nazisternes kz-lejre. En spændingstegneserie for unge og voksne læsere, der holder af dramatiske og originale historier.

Den jødiske rigmand Moshe Geldhof, som overlevede koncentrationslejren Auschwitz, er under mistanke for mord. Den hemmelighedsfulde milliardær er dog så magtfuld, at han formår at lægge låg på politiets efterforskninger, men da skattevæsenet sætter deres opsøgende agent Larry Max på sagen, får hr. Geldhof kam til sit hår. Max forsøger at optrevle hemmeligheden bag Goldhofs gigantiske formue, og den viden, han graver frem, er direkte livsfarlig.

En spændende og medrivende tegneserie med et originalt plot. Skatteagenten Larry Max er et frisk bud på en ny type actionhelt, og albummet rummer alle facetter af det komplette spændingsdrama: penge, sex, drab og et skønt snørklet plot. Tegningerne er realistiske og stemningsfulde, og selv om personerne fremstår lidt overfladisk tegnede med en vis stivhed i bevægelserne, er den medrivende historie mere end nok til at skabe en god læseoplevelse. "Hagen-strategien" er det andet album i serien "I.R.$" og kan læses uafhængigt af seriens første udgivelse: Tråde til fortiden.

For andre medrivende spændingstegneserier, se bl.a. den franske serie om Karmela Krimm, som indledes med Ramadan blues.



Informationer og udgaver