Bøger / faglitteratur til børn

Hajer og andre farer fra dybet


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Steen Agger

2007

Denne bog om farlige - og enkelte ufarlige - dyr fra verdenshavene er i stort format: Ca. 31 X 26 cm. Den er med stift bind og trykt på kraftigt papir. Bogen henvender sig til børn fra niårsalderen. Mindre børn, der endnu ikke kan læse, kan have glæde af at kigge på de store, flotte farvefotografier, hvoraf nogle breder sig over et helt opslag. På forsiden ses et portræt af en stor hvidhaj. Bogen fortæller om nogle af verdenshavenes store hajer og rokker samt om grøn muræne, dragefisk, brandmand, pindsvinefisk og blåringet blæksprutte. Teksten er ret kortfattet og er sat med store typer. Til hver artsbeskrivelse hører en faktaboks med illustrerede oplysninger om størrelse og farlighed. Bagest findes en ordliste. En ganske flot sag, beregnet på børn, der gerne vil se billeder og have de vigtigste oplysninger om farlige dyr. Der findes mange bøger om hajer fx <h>Hajer, 2005 i serien Dyre-liv, der fortæller noget mere om hajer. Hajer, 2000 i serien Alverdens dyreliv er særdeles omfattende.



Informationer og udgaver