Krokodiller
Bent Faurby
Hent dine bestillinger på dit foretrukne bibliotek
Sammensæt din søgning
Afgræns yderligere
Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer
d. 15. juni 2006
af
af
Boy Olesen
d. 15. juni 2006
Forlagets serie Første fakta er letlæste fagbøger som henvender sig til børn fra ca. 2. klasse altså 8-9 år. Emnet i denne bog er det altid fascinerende, Hajer. Sammen med en række gode fotos, gives der mange oplysninger, informationer om hajer, det begrænsede sidetal taget i betragtning. Der findes mange slags hajer, skrives der, og så fortæller bogen om den største, den farligste og en af dem, der lever i Danmark. Desuden bliver vi gjort bekendte med hajens fantastiske sanseapparat, lugtesansen og følesansen. Vi præsenteres også for Kattegatcentret, der har hajer i fangenskab ligesom bogen gennemhuller fordommen om, at hajer er onde og dræber for sjov. Bogen er skrevet i et lettilgængeligt sprog, med korte sætninger og med stavelsesdelinger. Bogens layout og udstyr er helt i top, og målgruppens naturlige nysgerrighed vil gøre bogen til et hit på ethvert bibliotek.
d. 19. nov. 1997
af
af
Steen Agger (skole)
d. 19. nov. 1997
De små fagbøger handler om natur, fremmede lande, gamle dage, teknik og dyreliv. Bent Faurby har tidligere skrevet om Island (1997), Grønland (1996), Australien (1996) og delfiner (1996) i samme serie. Bogen om hajer indledes med en rigtig gripper: En hvidhaj angriber en dykker. Man fandt kun hans svømmefødder og iltflaske... Herefter fortælles om hajens biologi, tænder, sanser, unger og fjender. Der er også afsnit om udvalgte arter og om hajer i danske og grønlandske farvande. Bagest en litteraturliste. Bogen er velskrevet og ret let at læse. Den er verssat og trykt med store typer. Illustrationerne er farvefotografier samt farvetegninger, der på mig virker lidt amatøragtige. Emnet farlige dyr er efterspurgt, og her har vi en bog, der kan læses af elever fra 2. eller 3. klassetrin. Den kan også anvendes til undervisning i natur & teknik samt til (fagligt) læsekursus. Tidligere på året udkom Marie Levines Hvide hajer. Den er ret omfattende og lidt sværere at læse. Andre bøger om hajer er af lidt ældre dato f.eks. Michael Chinerys kortfattede Hajer fra 1992.
d. 19. nov. 1997
af
af
Lars Larsen
d. 19. nov. 1997
En ny bog i serien De små fagbøger. Den svarer i udstyr og layout til seriens øvrige. Denne gang er emnet hajer, og i 16 små kapitler beskriver forfatteren hajernes levevis og -vilkår. Første kapitel er en dramatisk historie om en dykker, der bliver hajernes bytte, og herefter følger en række kapitler om udseende, sanser, yngelpleje og fjender. I otte kapitler præsenteres forskellige hajarter. I det ene specielt hajer i danske farvande. Til sidst 3 sider om hajernes status som truet dyreart. En kort litteraturliste med aldersangivelse giver forslag til videre læsning. Bogen er letlæst. Den tospaltede tekst er inddelt i små afsnit med korte sætninger. En del lange ord er forsynet med delestreger. Den er rigt illustreret med fotos og tegninger. Mange af billederne er flotte, men lidt utydelige undervandsfotos. En god bog, der kan læses fra 9 år.
Årg. 115, nr. 13 (1998)
af
af
Birte Sørensen
Årg. 115, nr. 13 (1998)