Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Halte-Amalie og Skipper Labskovs

Del 2 af Halte-Amalie

Beskrivelse


Halte-Amalie finder en flaskepost og får vakt en gammel pirat Skipper Labskovs til live.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. sep. 2005

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 19. sep. 2005

Anden del af det der tegner til at udvikle sig til en serie om mosepigen Halte-Amalie og hendes eventyrlige oplevelser. Første del hed Halte-Amalie og udkom i 04/51. Det er en oplæsningsbog for børn i alderen 5 til 9 år båret af stor fortælleglæde og fantasi. Der er ikke de store dybder eller nuancer i hverken handling eller personer, men sproget er godt at læse op, og handlingen er både livlig og rask fremadskridende nok til, at en flok børn vil føle sig godt underholdt. Halte-Amalie opholder sig denne gang en tid hos sin noget specielle mor, men da hun finder en flaskepost med et mystisk brev i, sker der ting og sager. Hun får pustet liv i en gammel pirat og med de to ønskefindere Lodret og Vandret kommer hun på en tidsrejse, hvor de snupper en stor skat for næsen af den onde havheks. Der er mange gode takter i bogen, især morede jeg mig over, hvordan Amalie klarer en flok bidelystne kødædende planter. Bogen er sat i en stor, luftig sats med enkle s/h illustrationer i en karikeret stil noget i familie med vittighedstegninger.