Musik / rock

Halvt til helt


Anmeldelser (3)


Gaffa [online]

d. 23. feb. 2018

af

af

Jens Dræby

d. 23. feb. 2018

"Johan Olsen og Co. har alle byggeklodserne til et spændende og indelukket koncept-album som Halvt til helt. Som et storhittende pseudo-nationalband har Magtens Korridorer både festlighed, bredde, tyngde, tragedie og komedie nok til at præsentere en dag fra morgen til aften i netop bandets særegne poetisk forhutlede udgave. Desværre lever gruppens seneste udspil ikke op til tidligere udgivelser, uanset benspænd eller potentiale".


Politiken

d. 28. feb. 2018

af

af

Alexander Vesterlund

d. 28. feb. 2018

"Olsen synger stadig med samme drengede desperation, guitaren er stadig gud og omkvædet det, der vil redde os. Men der er lidt flere finesser på spil, en lidt større musikalsk ambition og spændvidde. Der prøves for eksempel kræfter med synthpop ('I dybet') og bluesrock ('Høj eller straight'), og på den drævende 'Slipper snoren' - hvor Olsen er i dysterskøn duet med Katinka Bjerregaard - er det på et blødt elektronisk tæppe, de synger om at »miste grebet om sig selv« og »lede efter liv« ... Der ligger en voksen alvor og eftertanke i, at albummet insisterer på at være et konceptalbum, idet det fra start til slut følger et døgns rytme ... Dette til trods trækker teksterne stadig primært på velkendt rockinventar, på storbyen, alkoholen og smøgerne på en bund af bristede drømme, søvnløse nætter og venner, der forsvandt. En rockmusikkens filosofi uden dybere mening, men med masser af katarsis. Og med blikket rettet indad får Olsens brøl en ikke uklædelig eksistentiel - hvisikkeligefrem rørende - tyngde ... En rockcyklus, hvor hvert andet nummer er ret godt, og hvert andet er ret skidt, men hvor krisen og klicheen hele vejen udleves med vitalitet".


Jyllands-posten

d. 25. feb. 2018

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 25. feb. 2018

"Det nye album er lige så ujævnt som karrieren. Men udvælger man de bedste numre, er der råt og godt nyt fra et modent sangskriverunivers, hvor børnene er flyttet hjemmefra, og far skal hitte ud af, hvad han skal stille op med sin nyvundne frihed. »Skal jeg være eliten/skal jeg rulles i lort/skal jeg leve, skal jeg dø?« lyder nogle af de eksistentielle spørgsmål i den humoristiske "Høj eller straight". Den er slingrende akustisk og falder ud som et Nashville-møde mellem C. V. Jørgensen og D-A-D. Sanger Johan Olsen skråler som en panisk cowboy i rødglødende midtlivskrise: stormende ud mod solnedgangen, efter at selv hesten har forladt ham. Man kunne faktisk unde Magtens Korridorer et gedigent comeback med det løjerlige nummer, og der er flere bud på hits ... Solen står op over brændte broer i "Du tog fejl", som er blåtonet skandinavisk rock af fineste kvalitet. Johan Olsen synger og krænger sjælen ud. Men hans brøleaberegister er fortsat en begrænsning, og man efterlysernuancerfrem for unødige vokale magtdemonstrationer".