Det er erotiske digte. De er især møntet på yndere af erotisk inspiration i digtning, hvor der ikke er tale om pornografi. Også andre kan være med, da de udmærket kan læses pga. deres energi og billedsprog.
Digtene er lagt i munden på en israelsk(?) kvinde. De besynger kærligheden i et sanseligt og billedmættet sprog. Først forekommer kvinden passiv og modtagende; men efterhånden bliver indtrykket af hende mere aktivt søgende og måske religiøst. Om manden får man at vide, at håret er gyldent. Billederne er foruden af kroppen - læber, favn, arme, hænder - hentet fra et mellemøstligt landskab - ørken, oase, rose osv. Stednavnet Betlehem nævnes. Også en rosenkrans/en bedekrans og et kloster nævnes. Digtene er korte, og nogle endda ultrakorte som: "Der er en duft af appelsintræer og salve./Der er en duft i min intethed." Der er mange gentagelser, der får digtene til at fremstå rytmiske og suggererende.
Jeg kommer til at tænke på Gl. Testamentes "Højsang", når digtet lyder sådan: "Min Gud har løftet mig fra mørket,/min Gud har vist mig alting her. Og jeg søger/bare dybere ind i sproget, ind bag sprogets/slør. Min Gud har vist mig alting her, min Gud/har elsket og forfulgt mig." Det er L.L.C.s første digtsamling. I 2009 udsendte hun debutromanen Camille på sit eget forlag, Pazunski, som hun oprettede i frustration over de kommercielle forlags sendrægtighed i behandlingen af romanen, der var antaget til udgivelse.
Fin debut. Digtene virke sarte, men har energi.