Bøger / faglitteratur / biografier

Hans J. Wegner


Beskrivelse


Om møbelarkitekten Hans J. Wegner (f. 1914), der blev en af hovedskikkelserne indenfor den organiske modernisme.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Helle Winther Olsen

2006

Wegner er ikke uden grund blevet kaldt Stolekongen med sin imponerende produktion på godt 500 stole, og han er om nogen indbegrebet af det ry, Danish Design allerede i 1950'erne slog fast på den internationale scene for modernistisk møbeldesign. Han er født i Sønderjylland i 1914, blev udlært snedker og gik en overgang på Kunsthåndværkerskolen i København, før den talentfulde møbeldesigner blev headhuntet til Arne Jacobsens tegnestue. Gennem hele sin karriere (Wegner trak sig tilbage i 1992) har han stræbt efter at forstå og formidle træets muligheder som organisk møbelmateriale, og han har brugt det på en nyskabende måde med stor respekt for den klassiske tradition. Blandt hans mange klassikere kan nævnes: Y-stolen, Påfuglen, Flaglinestolen og Cirkelstolen for blot at nævne nogle ganske få. Museumsinspektøren ved Kunstindustrimuseet giver her en kyndig og kunsthistorisk præsentation af Wegners håndværk og design og fastslår hans store betydning både i Danmark og i udlandet. Bogen er en mere fagligt analyserende gennemgang for en læser, der allerede har en vis viden om emnet, end Jens Bernsens bog fra 1994 Hans J. Wegner, der ud over at have parallel dansk og engelsk tekst umiddelbart er noget lettere tilgængelig. Hans J. Wegner - en stolemager fra 1989 fungerer mere som en oversigt med en kort stolebeskrivelse på hvert opslag. Alle bøgerne er rigt illustrerede.


Antik & auktion

2007, nr. 2

af

af

Hanna Nielsen

2007, nr. 2