Bøger / faglitteratur

Har du lyst til at blive leder? : find ud af, om du vil, kan og tør ledelse


Beskrivelse


Vejledning til at beslutte, hvorvidt man skal tage imod tilbuddet om at blive leder. Med øvelser og afklaringsopgaver.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. juni 2013

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 27. juni 2013

Denne bog henvender sig til alle, der endnu ikke er ledere, men som har det som fremtidsvision, til alle som er blevet tilbudt en lederstilling og alle som nylig er blevet ledere uden at reflektere videre over det.

Det er en god og fyldestgørende bog om de valg og muligheder, man møder, når man vælger ledervejen, den mangeårige konsulent og ledelsesrådgiver Karl-Johan Vibits har skrevet. Den er helt nede på jorden, og skemaer og refleksionsspørgsmål tvinger læseren til at foretage nogle nødvendige refleksioner. Den tager emnerne op, som de må formodes at opstå fra det helt basale "Hvorfor har nogle lyst til ledelse" til "regnskabets time". Bogen bygger på nogle antagelser om ledelse og mennesker, som er behageligt dækkende og almengyldige, men det er alligevel en meget personlig bog Vibits har skrevet, og symptomatisk råder han da også læserne til at skrive til ham, hvis de har spørgsmål. Sproget er ligefremt og letforståeligt, men redaktionelt kunne der være strammet op. Bogen er fyldt med skemaer og oversigter, der skal lette og strukturere refleksionerne, mens litteraturliste og noter er skåret væk i god overensstemmelse med bogens praktiske målsætning.

Mange bøger om ledelse generelt kan også læses af ledere in spe, der vil snuse til dilemmaer. I den gode ledelses tjeneste fra 2012, er således en af de bøger, denne komme til at konkurrere med.

Udmærket og meget konkret vejledning til folk, der overvejer ledelse som en fremtidig karriere.


Effektivitet

nr. 2 (2014)

af

af

Birgit Schaldemose

nr. 2 (2014)