Her er en håndbog til at teste og udvikle læserens psykiske evner her og nu i den fortravlede, kedelige hverdag. Alle former for psykiske (læs=overnaturlige) fænomener er taget med, diverse forudsigelsesmetoder, (astrologi (2 sider, for at give et eksempel på bogens tempo), tarot og i-ching), auralæsning, clairvoyance, kontakt med afdøde, shamanisme o.s.v. Ved hjælp af spørgeskemaer kan man teste sit eget niveau og evner og ved efterfølgende øvelser opøve samme. Alt i et flot lay-out på glittet papir med mange illustrationer, beregnet på at sætte læseren i den rette stemning. Problemet i bogen her er ikke dens intention, men dens form og fremgangsmåde. At arbejde med sådanne fænomener kræver en koncentration og fokusering, som kun kan opnås ved at man arbejder intenst med det uden forstyrrelser og oftest med en erfaren vejleder, for at undgå psykiske skader. Indhold, forord, stikordsregiser, billedkilder.